This page needs JavaScript enabled to workPlease enable JavaScript in your browser.

Sygdomme

Skovflåten kan overføre sygdomsfremkaldende organismer til mennesker og dyr.

Er skovflåter farlige?

Skovflåter er såkaldte parasitter. De har brug for flere blodmåltider fra et værtsdyr, for at fuldføre deres livscyklus. Hvert blodmåltid får de fra et nyt dyr eller menneske. Det er i forbindelse med deres blodmåltider, at de kan overføre sygdomsfremkaldende organismer fra et dyr til et andet. Når en organisme gør det, kalder man dem sygdomsvektorer eller bare vektorer.

Skovflåter bliver ofte kaldt Danmarks farligste dyr. Skovflåter i sig selv er dog ikke farlige. Det er til gengæld de sygdomsfremkaldende organismer, som de kan overføre til mennesker og dyr i forbindelse med deres blodmåltid. Hvad angår leddyr såsom lopper, lus, myg og flåter, er flåter kun overgået af en anden vektor, hvad angår sygdomstilfælde på verdensplan – nemlig myggen. Til gengæld kan flåter overføre flere forskellige organismer end myggen. Her i Danmark og resten af Europa og i USA, er flåter de vigtigste vektorer.   

Skovflåten kan overføre forskellige sygdomsfremkaldende sygdomsorganismer (pathogener) til både mennesker of dyr. Den mest velkendte og udbredte i Danmark, er Borrelia-bakterien (Borrelia burgdorferi s. l.) som kan forårsage sygdommen borreliose. Derudover har vi centraleuropæisk hjernebetændelsesvirus, som mest er kendt som TBE-virus(fra det engelske tick-borne encephalitis virus), som forårsager TBE. TBE har i mange år hovedsageligt været rapporteret fra Bornholm, men i de senere år, har der været rapporteret tilfælde fra både Fyn, Jylland og Sjælland. De fleste tilfælde af TBE i Danmark skyldes dog stadig at folk er blevet smittede i udlandet - ofte i Sverige.

Andre pathogener, som man har fundet i danske skovflåter, men med meget få eller ingen sygdomstilfælde fra Danmark er bl.a. bakterierne Neoehrlichia mikurensis, Anaplasma phagocytophilum, Rickettsia spp., og parasitten Babesia spp. Der findes ikke et klart billede af, hvor mange der bliver syge af flåtbårne sygdomme om året i Danmark, da det kun er neuroborreliose, der er anmeldelsespligtig.

Det er langt fra alle skovflåter, der er bærere af pathogener og et bid fra en inficeret skovflåt fører ikke altid til sygdom. Omvendt kan en flåt bære flere forskellige slags pathogener på én gang, hvilket kan lede til infektion med flere pathogener - en såkaldt co-infektion. Er man blevet bidt af en skovflåt, bør den fjernes hurtigst muligt. Derefter er det en god ide at notere sig datoen for bid og lægge mærke til om der opstår symptomer efter biddet. Man kan også tegne en cirkel omkring bidet, så kan man holde øje med bidstedet og se, om der opstår et rødt udslæt. Hvis man har udsæt eller andre symptomer efter flåtbid skal man kontakte egen læge.

583c97dd.jpg

Borreliose

Borreliose er den mest almindelige flåtbårne  sygdom, i Danmark og resten af Europa, der skyldes en infektion med den spiralformerede Borrelia-bakterie. Der findes forskellige arter af Borrelia, som fører til forskellige sygdomsforløb. Borrelia-bakterierne overføres til skovflåten, når den suger blod fra bl.a. små gnavere og fugle, som man også kalder reservoir-værter, typisk mens flåten er en larve. Når Borrelia-bakterien er i flåten, findes den oftest i tarmsystemet, og det kan derfor tage timer før bakterien bliver overført under næste blodmåltid, på f.eks. mennesker. Det er derfor bedst at fjerne skovflåten hurtigst muligt og gerne inden 16-24 timer. Der findes dog studier der har vist, at Borrelia-bakterien er også blevet fundet i flåtens spyt inden, hvilket medfører hurtigere overførsel. Er man først blevet bidt, kan man derfor ikke med sikkerhed udelukke en Borrelia-infektion. Der findes for tiden ingen vaccine mod borreliose til mennesker. Men sådan har det ikke altid været. I 1998 blev en vaccine ved navn LYMERix godkendt i USA, men den blev taget af markedet i 2002. I dag er det franske biotek-firma Valneva i gang med at udvikle en vaccine, VLA15, mod de forskellige Borrelia-arter.

Borreliose kan skyldes infektion i huden, i nervesystemet, leddene og hjertet. En infektion kan være lokal (f.eks. erythema migrans) eller det kan være spredt til organer i kroppen (f.eks. neuroborreliose, borrelia artritis).

Symptomer

Erythema migrans (EM): EM er den hyppigste form for borreliose. Det opstår hos alle aldre og køn. Det er et rødt hududslæt, der opstår i huden omkring bidstedet. Det kan opstå en hel måned efter man er blevet bidt, men opstår typisk efter omkring 10 dage. Det kan variere meget i udseende. Det kan være helt rødt/blåligt med en klar afgrænsning med eller uden en klar cirkel i midten, eller det kan være det man kalder ”bulls eye”, der ligner en skydeskive. Halvdelen af voksne med EM oplever også symptomer med træthed, feber, hovedpine og muskelsmerter. EM er ikke anmeldelses-pligtig i Danmark, så man ved ikke, hvor mange der hvert år bliver ramt.

Borrelia -lymfocytom: Borrelia lymfocytom er et blå-rødt hudhævelse, der kan blive op til nogle få cm store. Det kan opstå flere uger eller måneder efter et flåtbid. Hos børn ses det oftest på øret, brystvorten eller kønsorganer. Hos voksne ses det oftest på brystvorten.

Neuroborreliose: neuroborreliose er den hyppigst forekommende form for borreliose, der har spredt sig i kroppen og er en betændelsestilstand i nervesystemet. Symptomer opstår typisk 4 uger (børn) til 7 uger (voksne) efter flåtbiddet. Symptomerne indebærer typisk brændende nakke- og rygsmerter med udstråling langs rygsøjlen eller fra ryggen ud i arme eller ben og værst om natten. Nogle oplever også lammelse, mens andre får influenzalignende symptomer med hovedpine, feber, træthed og lysskyhed. Tal fra Statens Serum Institut viser, at der registreres mellem 150-200 tilfælde af neuroborreliose om året i Danmark.

Borrelia-artritis: Borrelia-artritis opstår, når bakterien har spredt sig til leddene. Symptomer opstår typisk måneder efter flåtbiddet som hævelser og varme i leddet – typisk knæleddene. I Europa er borreliose i leddene ikke så hyppigt forekommende, det er det derimod i USA.

Acrodermatitis chronica atrophicans (ACA): ACA er en kronisk form for borreliose, der viser sig som et hævet rødligt eller blåligt udslæt i huden.

TBE (tick-borne encephalitis)

TBE skyldes en infektion med TBE-virus og er den mest alvorlige flåtbårne virus-sygdom i Europa. TBE-virus findes ofte i meget afgrænsede områder i naturen og er afhængig af tilstedeværelsen af reservoir-værter, som er de dyr, der opretholder viruspopulationen, og som kan overføres til mennesker via af flåten. Ofte overlever TBE-virus ikke længe i reservoir-værterne og et område kan derfor blive fri for TBE-virus. I Danmark blev TBE-virus for første gang fundet på Bornholm i 1963. Nyere studier har fundet indirekte bevis for tilstedeværelsen af TBE-virus flere steder i landet ved at undersøge blod fra rådyr og hunde. TBE-virus er også fundet i skovflåter på Sjælland i Tokkekøb hegn og Tisvildeleje. De seneste år, har der også været rapporteret sygdomstilfælde hos mennesker fra Jylland, Fyn og Sjælland.

Et dansk studie fandt indirekte beviser for den geografiske udbredelse af TBE i Danmark, ved at undersøge blod fra rådyr i hele landet. De understreger dog også, at deres resultater alene ikke siger noget om den reelle risiko for mennesker og at positive prøver kan skyldes en nært beslægtet virus.

67dd769d.jpg

På kortet ses resultaterne fra studiet, der undersøgte den geografiske udbredelse af TBE-virus (Ph.D.-projekt: Forekomsten af flåtoverførte flavivirus i Danmark, Nanna Skaarup Andersen)

Der er altså en risiko for at blive smittet med TBE-virus fra flåter flere steder i landet, om end størstedelen af rapporterede tilfælde stadig er fra Bornholm og fra folk, der har været i udlandet – typisk Sverige. Man kan blive vaccineret mod TBE.

Symptomer: graden af symptomer kan variere meget. Nogle får ingen symptomer, mens andre bliver alvorligt syge. Symptomerne opstår typisk i to faser. Første fase varer i ca. en uge med influenzalignende symptomer som feber, hovedpine og muskel- samt ledsmerter ("sommerinfluenza"). Anden fase opstår efter en periode på få dage til uger uden symptomer efter at virus har spredt sig til nervesystemet, hvor det kan forårsage betændelse i hjernen, hjernehinderne og/eller rygmarven. Symptomerne i anden fase kan vise sig som feber, hovedpine samt neurologiske symptomer som bevidsthedssvækkelse, forvirring, sløvhed, lammelser og gangbesvær.

Neoehrlichiose

Sygdommen neoehrlichiose skyldes en infektion med bakterien Neoehrlichia mikurensis. Det er gnavere, der opretholder populationen i naturen. De er såkaldte resevoir-værter. I det sydlige Skandinavien og resten af Europa er den en af de mest almindelige sygdomsfremkaldende organismer i skovflåter næst efter Borrelia-bakterierne og Rickettsia-bakterierne. De første tilfælde af rapporterede sygdomstilfælde hos mennesker er fra 2010 og i Danmark har der kun været et rapporteret tilfælde. Viden om Neoehrlichia mikurensis er stadig begrænset, så man ved ikke, hvor hurtigt de bliver overført fra skovflåten når den suger blod.

Symptomer: langt størstedelen, der bliver smittet med Neoehrlichia mikurensis forbliver sandsynligvis symptomfri eller får meget milde infektioner, som går ubemærket hen. Størstedelen af dem, der får alvorligere sygdom er personer med et nedsat immunforsvar. Symptomer på neoehrlichiose er feber, ledsmerter og hududslæt hos personer med nedsat immunforsvar kan den fremkalde blodpropper.

Human granulocytær anaplasmose

Human granulocytær anaplasmose skyldes en infektion med bakterien Anaplasma phagocytophilum. Bakterien findes hyppigt i dyr og er fundet i skovflåter på lokaliteter i hele landet, men er sjældent rapporteret i mennesker.

Symptomer: nogle oplever ingen symptomer, mens andre kan få milde influenza-lignende symptomer med feber, hovedpine samt muskel- og ledsmerter. I USA er symptomerne på human granulocytær anaplasmose ofte værre.  

Rickettsiose

Rickettsiose skyldes en infektion med Rickettsia-bakterier. Der findes flere forskellige arter af Rickettsia. Dem, der overføres af flåter hører til Spotted Fever Group Rickettsiae (SFGR). Rickettsia er blandt de mest almindelige sygdomsfremkaldende mikroorganismer i skovflåter i Skandinavien. Det er derfor muligt, at man kan blive smittet her, men hvor ofte det sker og om det fører til alvorlig infektion er uklart. Et dansk studie fandt at 591 personer ud af 2240 testede, var positive for rickettsiose i perioden 2008-2015. Hvor mange af disse, der har fået sygdommen i Danmark eller i udlandet vides ikke.  

Symptomer: symptomer på rickettsiose er typisk feber, udslæt, træthed, hovedpine. Mange tilfælde går over af sig selv, før diagnosen bliver stillet.

Babesiose

Babesiose skyldes en infektion med en af flere forskellige arter af Babesia-parasitter. Parasitten er fundet i flåter i Danmark, men der har kun været et rapporteret tilfælde, hvor patienten har fået sygdommen i udlandet. Man kender ikke til risikoen for smitte i Danmark, men da parasitten findes i danske skovflåter, er der en sandsynlighed for smitte.

Symptomer: feber, ubehag, kulderystelser, svedeture, hovedpine, muskelsmerte og blodmangel.